Social- og sundhedshjælpere til dag- og aftenvagt

Læsø Plejehjem søger 2 social- og sundhedshjælpere – én til dagvagt og én til aftenvagt

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor borgeren er i centrum, og hvor samarbejde og nærhed er en naturlig del af hverdagen? 
Så har vi to spændende stillinger til dig.

Vi søger:

  • 1 social- og sundhedshjælper til dagvagt
  • 1 social- og sundhedshjælper til aftenvagt

Begge stillinger er fuldtidsstillinger med tiltrædelse pr. 1. maj 2026.

 

Om stillingerne

Du bliver en del af et plejehjem, hvor vi arbejder helhedsorienteret med borgernes trivsel, pleje og livskvalitet. 

Vi lægger vægt på faglighed, ansvar og et godt samarbejde – både med borgere, pårørende og kolleger.

Vi forventer, at du:

  • brænder for samværet med borgere og deres pårørende
  • har lyst til at arbejde med borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig bevare overblik og struktur i hverdagen
  • er fleksibel, robust og har en god situationsfornemmelse
  • har interesse for forebyggende og rehabiliterende arbejde
  • bidrager aktivt til et godt samarbejde – både fagligt og tværfagligt

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum hele døgnet
  • et stærkt tværfagligt samarbejde
  • en grundig introduktion
  • engagerede kolleger
  • mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse

Om os

Vi er en lille ø-kommune med et højt serviceniveau og stor indflydelse på eget arbejdsområde. 
Her er der kort vej fra idé til handling, og vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste løsninger for borgerne.

Læsø er kendt for sin unikke natur med skov, strand og hav – og for et arbejdsliv med nærvær og balance.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 14. april 2026

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder
Marie-Louise på telefon 23743597 eller mail malb@laesoe.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Læsø Kommune
Doktorvejen 2
9940 Læsø
Tlf. 96 21 30 00