Pædagog/pædagogisk medarbejder til Læsø Børnehus

Er du klar til at indtage en vigtig rolle i et lille samfund?

Læsø Børnehus søger en omsorgsfuld og fagligt dygtig pædagog/pædagogisk medarbejder til en stilling pr. 1. december 2025 eller snarest derefter.
Stillingen er på 37 timer om ugen og er placeret i børnehaven.

Læsø Børnehus er en integreret daginstitution, der rummer alle øens børn fra 0-6 år.
Vi har en vuggestueafdeling med 20 børn og en børnehaveafdeling med 30 børn.
Du vil primært have din daglige gang i børnehaven, men vi arbejder og leger på tværs, og der er fællespasning med vuggestuen i ydertimerne. På den måde får du rig mulighed for at lære hele huset at kende og varetage forskellige funktioner.

Vi tilbyder

Et spændende job, hvor du bliver en del af vores dejlige børnehus. Her er tid og rum til nærvær, og vi har stort fokus på børnenes trivsel og deres indbyrdes relationer. Læsø Børnehus er et sted med højt til loftet og masser af skønne faciliteter – både inde og ude.
Vi bor midt på Læsø, hvor vi kender hinanden og familierne godt. Vi er meget glade for vores fire ladcykler, som vi bruger til ture ud i øens skønne natur.

Vi er optaget af at være nysgerrige på egen og kollegers praksis og få det bedste frem i både børn og voksne.
Alle medarbejdere har været på uddannelse i neuropædagogik, som også understøtter arbejdet med vores værdier.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er fagligt stærk og tydelig i ord, kropssprog og handling
  • kan skabe og fastholde en tydelig struktur og tage ledelse af børnegruppen
  • kan guide børnene og tage ansvar for relationerne
  • er positiv, idérig og tager initiativ i det pædagogiske arbejde
  • kan arbejde anerkendende, imødekommende og er oprigtigt nærværende og engageret – både i forhold til børn, forældre og kolleger
  • er omstillingsparat og fleksibel og kan arbejde med både de yngste og ældste børn
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • bidrager til faglige refleksioner og kan både give og modtage konstruktiv feedback

Om os

Vi er 13 medarbejdere, inklusive en køkkenmedarbejder til vores madordning.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og 17.00 (fredag til kl. 16.30).
Der afholdes personalemøder efter arbejdstid ca. hver tredje uge.

Er det dig?

Kan du se dig selv i ovenstående – og i det at bo på en ø – så hører vi meget gerne fra dig!

Ansøgningsfrist: 7. november 2025
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Vi indhenter børneattest

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Børnehuset,
Karin Skov Jerup, tlf. 98 49 14 78 / 23 82 63 51 eller mail: kasj@laesoe.dk 

Læs mere om Læsø Børnehus her: www.boernehaven.laesoe.dk 

Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter markeret med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Læsø Kommune
Doktorvejen 2
9940 Læsø
Tlf. 96 21 30 00