Stærk faglighed søges til en arbejdsplads i udvikling
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 30-37 timer om ugen, hvor din primære arbejdsplads bliver Læsø Plejehjem.
Vi vil gerne være åbne om, hvor vi står. Læsø Plejehjem er i gang med en vigtig faglig udvikling. Vi arbejder målrettet med at genopbygge og styrke den plejefaglige og sygeplejefaglige standard, herunder arbejdsgange, dokumentation, faglige vurderinger og patientsikkerhed.
Vi har brug for en centersygeplejerske med faglig tyngde, overblik og lyst til at være med til at skabe noget bedre.
Samtidig står vi over for nye opgaver. Fra 1. januar 2027 skal vi varetage AKUT-sygepleje og sundheds- og omsorgspladser for Region Nordjylland.
Derfor er dette ikke en stilling, hvor alt er færdigt og ligger i faste rammer. Til gengæld er det en stilling, hvor du kan få reel betydning.
Din rolle
Som centersygeplejerske bliver du en central faglig ressource på plejehjemmet. Du skal både selv varetage sygeplejefaglige opgaver og være med til at understøtte kollegerne i den daglige pleje og behandling.
Opgaverne vil blandt andet være:
Vi leder efter dig, der
Vi søger ikke en, der skal løse det hele alene. Vi søger en stærk sygeplejerske, der sammen med ledelse, sygeplejekolleger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og øvrige faggrupper vil være med til at løfte fagligheden.
Hvorfor vælge os?
Fordi du kommer ind på et tidspunkt, hvor dit arbejde kan mærkes. Vi er et lille plejehjem, hvor afstanden mellem beslutning og handling er kort og hvor du kan være med til at sætte retningen for den sygeplejefaglige praksis.
Vi er samtidig på vej ind i en ny fase, hvor Læsø får en endnu større rolle i løsningen af nære sundhedsopgaver. Det stiller krav, men det giver også mulighed for at skabe nogle virkelig gode løsninger for borgerne.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast på 30-37 timer om ugen. Du arbejder på hverdage og vi er fleksible i forhold til, hvordan arbejdstiden planlægges. Det taler vi gerne nærmere om. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokale aftaler som bl.a. tillæg for Ø-sygeplejerske. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Ansøgninger behandles løbende.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder af Sygeplejen, Marianne Uggerhøj, på telefon 21 42 10 29.